Downloading Started

Cancel

Your product has been added to the favorite list.

Den ultimative gourmetburger med trøffelolie, brie, bacon og æg

Personer: 2
Tid: 45 minutter (husk dog, at dejen skal hæve natten over, inden du starter)

Ingredienser:
400 g oksefars 
1 tsk. trøffelolie
50 g naturbrie 60+ eller fransk brie 60+
2 æg
150 g bacon
2 spsk. relish
2 spsk. estragonmayo
Feldsalat
2 skalotteløg
1 spsk. mel
3 dl neutral olie
1 pose brødblanding - Crusty Morning
200 g smør
Salt og peber

Sådan gør du:
Skær smørret i klumper og tilsæt dejen. Tilbered herefter dejen som anvist på pakken og form den til burgerboller.  

Rør farsen kort med trøffelolie og krydr med salt og peber.

Varm olien til 180 grader.

Skær løgene i tynde skiver, vend i mel og fritér i olie, til de er sprøde. 

Skær baconen i tynde skiver og fritér i olie.

Grill bøfferne på medium varme og lad dem hvile 5 minutter. Læg brie på bøffen og smelt med en brænder. Spejl æggene. 

Byg nu burgeren op. Smør bunden med relish og fortsæt med feldsalat, bøf med brie, spejlæg, bacon og friterede løg. Slut af med estragonmayo.